Teamleder til lager Automatic Syd

Vi søger en Teamleder til vores lager

Vi søger en faglært lager- og logistikoperatør eller tilsvarende til vores lager.

Som Teamleder vil du være ansvarlig for planlægning, koordinering og opfølgning af de daglige opgaver. Din indsats vil være med til at gøre en forskel i virksomheden, da vores materialeflow er styret elektronisk, og dine arbejdsfunktioner vil have direkte indvirkning på vores produktionsflow.

N

Vi tilbyder dig

  • Et afvekslende job på et lager, hvor der er mange bolde i luften
  • En bred kontaktflade og stor indflydelse på planlægning af opgaverne
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et job hvor medarbejdernes trivsel og en god omgangstone er i fokus
  • 37 timer på daghold

Løn forhandler vi individuelt, så den modsvarer dine kvalifikationer. Vi tilbyder flekstid, pensionsordning, daghold og adgang til sundhedsforsikring.

N

Din faglige baggrund

Du er en person, som

  • altid har overblikket, og er god til at koordinere opgaverne løbende
  • stiller krav til dine kollegaer, og sikrer at arbejdet udføres i højeste kvalitet
  • har erfaring med arbejde på et lager, gerne med elkomponenter
  • har et godt humør, er fleksibel og ikke bange for at tage fat
  • interesserer dig for at effektivisere arbejdsgangene og gerne med LEAN brillerne på
  • er erfaren IT-bruger, gerne i C5
  • er ansvarsbevidst og har en god ordenssans, arbejder selvstændigt og trives i en travl hverdag

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål vedr. din fremtid hos os eller vores virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Lars B. Hübschmann på 7344 2120.

Tiltrædelse er snarest muligt og ansøgningsfristen er den 17. maj 2021. Send din ansøgning til job@automatic-syd.dk. Husk at anføre ”Teamleder” i emnefeltet.

Ansøgninger vurderes efterhånden, som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtale.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.